Bjerring Kirke
bygning i Viborg KommuneBjerring Kirke ligger i Bjerring Sogn i det tidligere Middelsom Herred, nu Viborg Kommune, Region Midtjylland. Apsis, kor og skib er opført i romansk tid af granitkvadre over profileret dobbeltsokkel. Begge de oprindelige portaler af Viborg-typen er bevaret med to par frisøjler og et par trekvartsøjler. Syddøren er tilmuret, norddøren er stadig i brug. Over norddøren ses en tympanon med to løver. Portalerne knytter sig til portalen i Mammen Kirke. Dørene sidder langt mod vest og har formodentlig ført ind til en forhal, som muligvis har været et tårnfag, idet skibets vestende har ret svært murværk. En omfattende omsætning af murværket i 1889 har slette spor efter oprindelige detaljer. Det nuværende tårn er opført i sengotisk tid, nordgavlen har bevaret sin blændingsdekoration, der er af den nordvestjyske type.



